Juli

Sommer, sommer og atter sommer endelig er vi nået midt på sæsonen. Haven er i en overgangsperiode, hvor det hele ændrer sig. Roserne er på sit højeste i starten af måneden og dahliaer, solsikker samt kanna kommer stærk efter. I køkkenhaven begynder afkastet endeligt at vise sig i form af ærter, bønner, salater, kartofler, løg, gulerødder, tidlige hvidløg og radiser.

Tidlige blomstrende stauder skæres

Tidligt blomstrende stauder som hårdføre pelargonier bør skæres tilbage til for at fremprovokere ny genvækst og atter gentage blomstring efter et par måneder. Dette giver også plads øvrige staudeplanter som kan pryde imens. Det afskårne materiale er guld værd i komposten, da det tilskynder omsætningen.

Beskæring af æbler og pærer

Sommerbeskæring af æbler og pærer er en nødvendighed for at bibeholde formen på espalier, søjler eller vifter. Har vinterbeskæring været for hård og medført kraftig genvækst, så er sommerbeskæring også en god mulighed for at tynde ud i grenene.
Med undtagelse for nye skud, skal du fjerne indeværende års vækst og helt tilbage til et par blade. Efter du skærer planter, får du mere lys og luft ind i kronen samt frugterne, det giver bedre frugter og mindre problemer med svampesygdomme samt skadedyr.

Krukker, potter og blomsterbede

De fleste planter, der dyrkes i en krukker af enhver art, vil have opbrugt de tilgængelige næringsstoffer fra gødningen i krukke eller pottejorden på dette tidspunkt. Planterne er formodentligt blevet store og efterhånden som de vokser, skal de bruge regelmæssigt gødning resten af sommeren. En ugentlig dosis med almindelig eller økologisk flydende blomstergødning indeholdende kalium, som der vil hjælpe med at fremme rod- og blomsterdannelsen og ikke så mange blade er ideelt.

OBS: Ønsker du ikke at give flydende gødning hver uge, så prøv med organisk pelleteret gødning.

Tid til sommerhindbær

Juli måned kommer med nogen af sommerens bedste bær, herunder sommerhindbær. De bærer deres lækre og smagfulde bær på stokkene, fra sidste års vækst. Det er nu de skal høstes og nydes, de kan konserveres til senere brug eller fryses.
Når høsten er færdiggjort og stokkene ikke giver mere, fjernes disse og de efterladte stokke vil være fra dette års vækst, disse vil være frugtbærende næste år.
Omvendt er det ved efterårshindbær såsom sorten ‘Autumn Bliss’ der producerer deres bær på den nye sæsons vækst. Der er en friskhed og årstidens nydelse ved sommerhindbærene, der gør dem særligt gode. Den perfekte partner til en dessert med lidt føde i aftensolen.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv