Januar

Haven gør dig glad
Køkkenhaven
Vinterbeskæring af dine frugttræer
Oprydning i haven
Afdækning af frostfølsomme planter
Kompost

Haven gør dig glad

Godt nytår! Det nye år er skudt i gang og endelig kan et nyt havekapitel begynde. De tidlige forårstegn i vintre månederne giver mulighed for fysisk arbejde i haven, så længe jorden er til at arbejde med. Det også den perfekte måned at få ryddet op i haven og klargjort dine haveredskaber. Har du et drivhus eller polytunnel, kan du med fordel også påbegynde de tidligere afgrøder såsom salat og radiser.

Køkkenhaven
Forårssalater kan allerede sås i begyndelsen af januar måned og vi anbefaler altid at bruge ubehandlet og professionelle frø, så du sikret et godt resultat. Start med såbakker eller jordbloks med spagnumfri såjord og placer dem til forspiring på en varmemåtte eller i drivhuset.
Ingen af disse tidlige planter kommer udenfor, men derimod plantes i drivhuset og høstet fra midt marts, igennem maj måned, lige før plantning af tomater, peber, basilikum og auberginer planter.

 

Vinterbeskæring af dine frugttræer

Beskæring af dine frugttræer er nødvendigt for at give dine planter de bedste vækstbetingelser, iblandt gartnere er der mange meninger om, hvornår det er det bedste tidspunkt at påbegynde beskæring, men det kommer faktisk helt an på, hvad man ønsker at opnå.
Prøv at sætte dig ind i, hvordan noget vokser før beskæring. Blomstrer den på nyt eller gammelt træ? Vokser det nye skud frem i en stor efterblomstring, eller dukker de støt op i løbet af sæsonen? Skal et frugttræ opnå en vis modenhed for at skabe sporer, der bærer frugt, eller vil de blive produceret i det første vækstsår? Heler planten godt eller er den ligesom kirsebær og blommer som bløder kraftigt – og i så fald hvornår producerer den mindst saft? Hvis du er i tvivl om noget af dette – lad være med at klippe. Du vil aldrig gøre skade ved ikke at beskære og tålmodighed i en have er en stor dyd.

 

Hvis du beskærer et æbletræ hårdt hver vinter, vil det skabe en masse ny vækst, men ingen blomster – og derfor ingen frugt. Denne cyklus foreviges ofte af endnu hårdere beskæring det følgende år – for at slippe af med al den nye, frugtesløse vækst, som med masser af dejlig saftig saft vil tiltrække bladlus og svampesygdomme. Så gennem overivrig og mistimet beskæring ødelægger folk ofte deres frugttræer.

 

Hvis du ønsker at begrænse væksten, overlader du beskæringen til sommeren – juli er ideel – når løvet er fuldt udvokset og før rødderne begynder at gemme mad til vinteren. Beskær ikke blommer, abrikoser, ferskner eller kirsebær (disse bør beskæres sidst på foråret og kun hvis det er absolut nødvendigt).

Oprydning i haven

Nu når der ikke er så meget mulighed for dyrkning i jorden udenfor, er dette tidspunkt på året en god mulighed for at få ryddet op i haven, så den er klar til foråret og sommeren. Der skal samles grene og blade op. Husk endelig ikke at smide naturaffaldet ud, men i stedet komme det i kompostbunken, så har du noget fantastisk kompost til dine bede om nogle år.

Når sneen er væk, er det tid til at slippe af med mosset og få luftet græsplænen, så den kan vokse sig tæt og frodig hen over sommeren. For at få det bedste resultat så er det vigtigt, at du før foråret starter, giver plænen topdress og gødning, når du har fjernet mosset.

Det er også nu du har chancen for at begynde at luge ud i bedene, så ukrudtet ikke får lov til at herske i din have. Hvis du lader det vente for længe, bliver det svært at bruge redskaber til at håndtere det, og du bliver nødt til at ty til gammeldags håndkraft.

 

Afdækning af frostfølsomme planter

Januar og februar måned bringer ofte frostgrader med sig, derfor er det altid en god idé at sikre dine frostfølsomme planter, så de kan overleve vinteren. Du skal efterse planterne og afdække dem med naturmaterialer såsom halm, når der er melding om frostgrader i vejrudsigten.

Hvis du vil give lidt afskærmning til dine rododendron er den en fordel at dække med naturmaterialer såsom flis eller surbundsjord, undgå produkter indeholdende spagnum hvis du ønsker at gøre noget godt for klimaet, gå derfor efter kompostbaseret produkter.

Har du dine planter i krukker, så anbefales det at sætte dem i drivhus eller garagen, eventuel i kombination med vintermåtter. Andre frostfølsomme planter såsom pelargonier, dahliaer, gladiolus og andre sarte stauder skal opbevares i kølige omgivelser men gerne med lysindfald såsom et frostfrit drivhus.

De planter, der skal overvintre ude i haven, kan med fordel hæve deres niveau 10-15 cm, der hvor forårssolen hurtigere kan trænge igennem.

Kompost

Det er vigtigt at vende sin kompost, selv i det koldeste vejr (og det er et godt arbejde at varme sig på en vinterdag). Selvom vi tænker på processen med at vende og lave kompost som opvarmning af den, er det faktisk vigtigt at tilføje ilt, og det stimulerer bakterier til at omsætte materialet, hvad enten det er køkkenaffald eller pap og papir, som igen genererer varme, selv midt på vinteren.

På denne tid af året kan du med fordel sprede et lag færdig kompost på grøntsagsbede, der ikke bærer en afgrøde, så det kan arbejdes ned i jorden af regn​​orme og vejr påvirkning, klar til såning og plantning om et par måneders tid.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv