Anlæg eller reparation af græsplæne

Græsplænen er et af de elementer, de fleste af os har i vores have. Den kan både være midtpunkt i en aktiv have eller danne den grønne baggrund for en have fuld af flotte blomsterbede eller køkkenhave-rækker.
Uanset, kan der være en del ærgrelse over en plæne, der er fuld af mos, huller eller andre ujævnheder.
Her giver en guide til dig, der enten vil anlægge en ny græsplæne eller reparere på en eksisterende plæne.

En ny plæne kan anlægges enten med såning af frø eller udrulning af rullegræs.

Såning af græsfrø

Sådan gør du:
Før du sår græsfrøene, skal jorden forberedes grundigt. Det er vigtigt, at jorden er løs, så frøene kan spire.

1. Fræs eller grav jorden godt igennem, hvis den er meget hård.

2. Ret jorden af, så den bliver så plan som muligt, og riv den godt igennem et par gange

3. Du kan så frøene med en såvogn, som gør det let at sprede frøene jævnt.

4. Hvis du sår med hånden, er det en god ide at så i mindre felter ad gangen.

5. Så af to omgange. Anden gang skal være vinkelret på første såning. Afslut med en let rivning eller giv jorden en tur med en gittertromle.

 

Anlæg af rullegræs

Rullegræs er en hurtig løsning, når man ønsker en grøn og tæt plæne i en fart.
For at få det bedste resultat er det vigtigt at være omhyggelig med tilberedningen af jorden, inden rullegræsset lægges ud.

1. Underlaget skal være jævnt og fast men løsnet i en dybde af ca. 15 cm, og godt gennemarbejdet, samt være fri for større sten og græstotter.
Ved overgangen til fliser eller anden belægning skal man huske, at rullegræsset er ca. 2 cm. tykt

Klik her for harpet muld til græsplænen

2. Er den tilberedte jord meget tør, skal jorden vandes ca. et døgn før rullegræsset lægges ud.

3. Græsset gror hurtigst fast, når der er god kontakt mellem det udlagte rullegræs og den underliggende jord. En let tromling er effektivt

4. Vanding er en forudsætning for et godt resultat. Vand derfor umiddelbart efter at græsset er lagt ud og fasttrykket. Som retningslinje kan man vande med 15-20 mm. vand hver 2. eller 3. dag – og gradvis forlænge intervallerne i takt med, at græsset gror fast. Rullegræsset skal holdes fugtigt i hele perioden, indtil det er groet helt fast.

5. Rullegræsset skal have fred til at gro fast. Undlad derfor intensiv brug af plænen i 2 til 3 uger. Men græsset skal selvfølgelig klippes, så snart det trænger til det.

Du kan købe rullegræs på Havebixen lige her

 

Reparer en ujævn græsplæne

Græsplænen kan med tiden blive ujævn og fuld af huller. Det kan både skyldes, at plænen fra starten er anlagt på et ujævnt grundlag, eller at jorden med tiden er sunket sammen flere steder.
Det kan også være flere års lugning af ukrudt, nedlæggelse af et tidligere bålsted/sandkasse eller aktiv leg på græsset, der med tiden har gjort plænen ujævn.
Er hele eller store dele af græsplænen meget ujævn, og er der et meget stort antal huller og ujævnheder, kan det være lettest at starte helt forfra, jævne underlaget og så en ny græsplæne.

Du kan give plænen topdressing i hele vækstsæsonen, men effekten er størst i det sene forår, hvor græsset er allermest i vækst. Det kan dog gøres helt frem til slutningen af september.

Har du mindre ujævnheder i græsplænen, kan de udjævnes med topdressing. En topdressing fylder i højden og udligner dermed fordybningen og er god til at få nyt græs til at vokse i.

Find vores spagnumfri topdressing af høj kvalitet her.

Sådan gør du
1. Bland græsfrø i din topdressing. Se på posen med græsfrø, hvor mange der skal i.

2. Bland blandingen godt, så det er jævnt fordelt. Brug en stor ske eller hånden.

3. Fyld topdressingen i ujævnhederne i plænen. Fordel topdressingen med hånden, så det er jævnt fordelt og ujævnhederne er godt fyld op.

Ved større huller er proceduren den samme, men du bør fylde ekstra topdressing i og trykke det lidt mere sammen. Der bør være en lille top på i forhold til resten af plænen, da topdressingen i hullet vil blive trykket sammen over tid.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Indkøbskurv